<$BlogRSDUrl$>



                               ...: mit liv med garn og børn :...
[ 29/04/2004 ]

..  Dukketøj, dukketøj, dukketøj...  ..
Ja, det er altså, hvad den står på her lige nu. Første sæt (bukser, bluse, sko og hue) er næsten færdigt, skal lige have syet knapper og velkrobånd fast, samt have det dampet lidt glattere. Jeg vælger at sætte knapper på ydersiden men bruge velkrobånd til at lukke fx dukkebluser med, for Anna er jo trods alt kun knap 2 år og har endnu ikke styr på det med knapper - med velkro kan hun selv, og så slipper vi voksne. ;o) Senere kan jeg jo altid lave trenser som "makkere" til knapperne, og fjerne velkroen.

Endnu engang til jeres kommentarer:
Inge KS: Du er altså sød! *hihi* Jeg bliver helt forlegen, da jeg læste din kommentar, fik jeg næsten helt krampe i ørerne af at smile stort. *fnis*
Laila: Pyyyyh, du sætter mig i et lille dilemma, for som sagt er jeg ikke god til at værdsætte det, jeg laver...men jeg har fået en idé. Jeg har en del ravperler, altså sådan nogle små uens stykker, som jeg har en anelse om vil være lige den rette størrelse. Jeg har jo også både Sterling sølv-tråd og nysølvtråd (det er i forsølvet kobbertråd), til mine egne markører har jeg brugt nysølv til selve "staven" som perlerne sidder på og Sterling sølv til ringen omkring strikkepinden. Jeg tror, sådan et sæt maskemarkører i rav og sølv vil udstråle en vis stil. :o) Jeg vil lige kigge på at lave en ny model en af dagene, en, som vil supplere dem med ringene godt (tror jeg), og så kan vi lige snakke om det igen...og hvis du kan li' dem, finder vi ud af noget nærmere. :o)

Nåh...dukketøjet venter, der skal laves en del, har jeg besluttet mig for, for Anna elsker at pakke gaver op, og jeg har jo SÅ meget restegarn. :o) Eftersom tøjet er til Chou Chou, er det jo trods alt i størrelse 48 cm, altså næsten som var det babytøj, jeg strikker - så det går ikke så hurtigt, som hvis det var til fx Mini Chou Chou på 21 cm. ;o) Af samme grund har jeg faktisk i går været i kælderen og kigge på Annas babytøj. Eftersom vi er ret overbeviste om, at "lillebror" er en "lillebror", kiggede jeg lidt nærmere på noget af det rigtigt bette pigebabytøj, størrelse 50 cm, som vi jo faktisk havde god brug for i nogle uger. Deriblandt var der da i hvert fald én rigtigt sød og piget, langærmet bodystocking, og også en bomuldshue til for tidligt fødte børn, som garanteret vil passe dukken fint - så det bliver også pakket ind! :o)


[ 24/04/2004 ]

..  Så skete det igen - og tak! :o)  ..
First a comment to English surfers stopping by from Alison's blog: I am sorry, but this blog is in Danish. :o) The Danish knitting community is rather small (there are only around 10 knitting blogs in Danish that I know of) and I think it is important to maintain the "Danish-ness", thus I write in Danish and not English - although I have thought about it a couple of times because it could be real neat and fun to be a part of the enormous, international knitting/blogging community - but I will not succumb! ;o)
And the knit-along/spring fling/summer top, Alison mentions? I am 7 months pregnant and big as a whale, and there is no way I am going to be knitting a small, sexy tank top for myself right now! *giggle* So I will not be knitting this top for the next couple of months - maybe after my due date, July 17. :o)

Og SÅ på DANSK:
Allerførst vil jeg sige MANGE tak for alle jeres søde kommentarer til mine maskemarkører! Jeg har et gen i mig, der gør, at jeg tænker, at det, jeg kan lave, kan alle andre da selvfølgelig også *suk*, så jeg synes jo ikke, de er noget særligt...og jeg havde ærligt talt ikke overvejet salg, det har jeg slet ikke sjove perler nok til - men vi kan da sagtens finde ud af noget, hvis I virkelig ikke kan undvære...det ER ærligt talt lidt sjovere at strikke med sådanne markører, bare I ikke har for høje forventninger. *hihi*

Men for at kommentere på andre spørgsmål i jeres kommentarer:

Mette H: De er nu ikke så vildt specielle, men giver bare mulighed for at tage dem af og flytte rundt på dem, de er åbne modsat disse her, der er lukkede ringe.
Laila: Ja, denne slags markører sætter man ind mellem maskerne for fx at markere siderne eller et vist antal masker, og så sætter man dem på strikkepinden mellem maskerne og flytter den rundt, som var det en maske. Før brugte jeg små stykker garn, jeg havde lavet en lille løkke ud af.
Helle: Fødselsdagsgaver var da en mulighed *hihi*, men det er jo lææænge til, du fylder år igen! ;o)
Og Camilla J: Tak for tilbuddet! Jeg har dog et andet gen i mig *hihi* der gør, at det er en sport for mig at få det til at slå til med det garn, jeg har... ;o)

Og så lige en kommentar til Bente Vinding fra Gudminderup Garn: Hvor skulle et link til din side passe ind her? Jeg kan ikke se gratis opskrifter på din side, og det er jo det eneste, der linkes til herfra, udover blogs.

Og hvad er det så, der skete igen, jvf. oveskriften? En UPS! Vi var så umanerligt heldige, at jeg i torsdags i vores lokale legetøjsbutik fandt en Chou Chou-dukke til 349,-, de store babydukker, der normalt koster 599(!!!). Der var én i forretningen, så jeg gemte den godt af vejen inde bagerst på en hylde, hvor jeg nu faktisk også havde fundet den, og ventede på, at Brian kom hjem - han havde penge på sig. Så nu er fødselsdagsgaven til Anna bestemt i hus!! Sådan en Chou Chou er i mine øjne en hele del sødere og kønnere at se på end fx BabyBorn, der nok har en af verdens grimmeste dukkekroppe, så det her køb er jeg simpelthen glad for. :o) Ifølge ekspedienten var den bare så billig, fordi de skulle have den solgt, ikke noget med fejl eller lignende. Lige netop Chou Chou har jeg været begejstret for længe, fordi dukken er 48 cm lang, lissom Anna var ved fødslen...sådan noget sætter jo gang i modersentimentaliteten. *fnis*

Men nu skal der jo så laves dukketøj - igen! *hihi* Chou Chou er (heldigvis?) ikke så veludrustet med kommercielt tilbehør og tøj som BabyBorn, og der er "kun" en sparkedragt og en hue med i pakken. Der er heller ikke helt så mange strikkeopskrifter til tøj til Chou Chou, men jeg har både fået en hel masse gamle opskrifter af min mor, dem, hun brugte da JEG var barn (en ret stor samling med al slags dukketøj) og så har jeg fundet et enkelt link på Nettet her og desuden et udmærket, men lidt tomt, forum med links til dukketøj (primært BabyBorn) her hos Ivatin.
Og så kan jeg jo gøre, som jeg anbefaler andre med netop Chou Chou-opskriftsunderskud: Netop pga de 48 cm, kan man jo lave babytøj i de helt nyfødte størrelser!

NB: Anna fylder 2 år den 15. maj, derfor glæden over dukkekøbet (jeg er lidt af en krejler) og den pludselige, men nødvendige, start på dukketøjsstrikkeri igen. Sukkertrøjen hviler lige her ved siden af min computerskærm, den får lige et par pinde nu og da på 2. forstykke, så det skrider da fremad, men ikke så hurtigt som før.
Mon jeg snart får lavet noget HELT færdigt....?


[ 21/04/2004 ]

..  One down...  ..
Så er første bundt batikgarn sluppet op, det garn, jeg bruger til min Sukkertrøje, og som jeg kun har to bundter af. Jeg ved, man ofte nemt undervurderer mængden af garn, der bruges til ærmer (eller er det kun mig? *fnis*), men jeg er lige ved at være færdig med første forstykke (som jo kun er det øverste, fra ærmegab og op) og mangler altså det andet stykke + 2 ærmer...så mon ikke der snildt er nok? Jeg hååååber i hvert fald - kryds fingre for mig. :o)

I går kom der forårshumør over mig, jeg faldt over nogle af mine kasser med perler og skrammel fra mine "smykkemagerdage" (har mange på min alder mon ikke været igennem den, med aftenskolekurser i sølvsmykker, storindkøb af perler og Cernit/Fimo osv.?) og bestemte mig for, at jeg lige ville kaste nogle maskemarkører sammen, også kendt som "stitch markers" for dem, der frekventerer amerikanske blogs. Jeg har ganske vist nogle meget flottere nogle i tankerne, nogle mere allround-anvendelige, men disse her lå lige for at lave, for ringene havde jeg klar i en spiral, de skulle bare saves ud, og perlerne var der jo nok af.
Først er der min "blomsterkollektion". *hihi*

Den ses øverst her, der er ialt 8 markører, som har en stor perle på med blomster. Nederst til venstre er der to "for sjov"-markører, der var bare lige et par i søde farver, der bad om at blive lavet. Til højre nederst er "den røde kollektion", som var de første, jeg lavede, fordi jeg lige fandt tre røde, aflange perler med noget sølvskær.

Her er mine søstjerner så. Det er faktisk "wine charms" købt i Alta for 20 kroner (oprindeligt er der 6 i pakken); altså glasvedhæng, som oprindeligt sidder på en stor ring, man kan åbne og dermed sætte omkring vinglasfoden, så man ved fester kan kende forskel på sine glas, fordi man jo hver især har sin egen farve. Jeg har også købt nogle blomster, som jeg en dag skal lave om på denne måde. De er ikke færdige, til dem skal jeg have lavet større ringe end dem, jeg lige havde ved hånden, for de er så store, at de skal høre til det mere grove strikketøj.
Nedenunder ligger "øjen-kollektionen" - det er perler som dem med blomster på, dog har disse øjne på...lissom de klassiske perler med "Guds Øje" som skal afværge alt ondt - det kan jo være tiltrængt nogle gange med strikketøj. ;o)
De passer alle sammen på pinde op til 4 mm, ikke alverden, så derfor tager jeg nok en af "kollektionerne" og sætter større ringe i en dag, når ånden lige kommer over mig igen (læs; når jeg virkelig ikke kan undvære dem længere).


[ 16/04/2004 ]

..  Biblioteks-rov  ..
Faaaaaantastiske hjembringelser fra biblioteket i dag!






Det drejer sig om "Stitch'n'Bitch", som de, der læser med rundt omkring i amerikanske blogs, garanteret har læst en del om inden for de sidste par måneder. Det er en herlig bog, sammensat af 40 opskrifter af forskellige kvinder, herunder ret mange fra den amerikanske blog-verden. Her ser man ikke så meget på konventionerne, det er meget herligt - og der er en meget omfattende og skægt skrevet introduktion i starten af bogen. Hvis ellers jeg kunne handle via Nettet, ville jeg bestemt overveje at købe den, for den er også meget billig, ikke engang 100,- (ex. forsendelse) har jeg set den til. Ta' dén, danske strikkebøger!
Så er der "Shawles and Scarves - The Best of Knitter's Magazine", som jeg har genlånt efter at jeg sidste gang ikke nåede at kigge grundigt i den - men I'm in luuuurv! Den er smuk, det er nogle flotte opskrifter og ja, jeg kan bare rigtigt godt li' den.
Nr. 3 er en, jeg fandt på www.bibliotek.dk ved et tilfælde, ved navn "The Yarn Girl's Guide to Simple Knits" som også er meget spændende og sjov. Enkle opskrifter, som man bestemt også har brug for.
Den sidste er en "grundbog" i strikkemønstre, "The Knitting Stitch Bible". 250 forskellige mønstre, og det smarte ved bogen er, at den har en spiralryg, så man nemt kan slå op på et mønster i bogen, uden at bogen klapper sammen igen.

Forresten har jeg da slet ikke svaret Helle på hendes spørgsmål. Min graviditet går alt i alt fint. Symfyseløsningen er dog ved at ta' livet af samlivet nogle dage, det er svært for mange mænd at forstå, at det kan gøre så ondt for hvert enkelt skridt, man tager. *suk* Nu skal jeg se at ta' mig sammen til at få en tid til akupunktur ved jordemoderen...og så håber jeg, det hjælper.
Halsbranden har for længst meldt sig, det lærer man (ligesom så mange andre graviditetsbetingede skavanker) at leve med...og ta' noget for. ;o)
Ondt i ryggen hver morgen, når jeg skal op ad sengen...jo tak...*suk*
Men ellers går det da meeeeeeget godt! *fnis* Min første graviditet, med Anna, var næsten legende let, denne gang er det hele lissom blevet ganget med 2, både skavankernes grad og min maves størrelse. Så tænker man, hvordan det mon ville blive med en tredje...Så en af os får kappet ledningene efter "lillebrors" fødsel...og det bli'r ikk' mig. *hihi*
Hvad Anna siger? Hm...hun forstår det vist ikke rigtigt, men vi gør nu heller ikke så meget for det, for hvad skal man næsten sige? Når vi spørger, hvad der er i mors mave, siger hun "lillebror", men det samme kan hun finde på at sige om sin egen mave, så.....vi tager det, som det kommer. :o)


[ 14/04/2004 ]

..  Lidt af hvert  ..
Jeg fandt lige ud af, at kvinden, der skriver i bloggen Fiber Raven Soiree er godt i gang med to danske strikkeopskrifter, nemlig TripTrap af Vivian Høxbro og Ballerina af Hanne Falkenberg - så den blog vil jeg lige følge lidt nærmere med i fremover, det bliver sjovt at se, hvad hun synes hen ad vejen. :o)

Sukkertrøjen i Opal Batik skrider pænt frem. Det er skønt tv-strik, fordi mønsteret er så enkelt, mens der samtidigt hele tiden sker noget, så det ikke bliver for kedeligt. Og så er garnet altså bare NOGET så dejligt at strikke med...øv osse, at det er udgået.
Jeg er nået op på omkring 25 cm på ryg-/forstykke nu, og MÅSKE har jeg garn nok, det vil tiden vise. Ellers strikker jeg bare 3/4-lange ærmer, og desuden gør jeg dne nok ret kort i livet, da jeg jo har en ret kort overkrop. Nok er trøjen som udgangspunkt kort, men lige et par cm kan gøre meget for garnmængden. ;o)

Elisabeth og Helle S. er gået i gang med Spring Fling-toppen...men selvom den er hammersød, så KAN jeg bare ikke gå med endnu, for det første har jeg så meget andet, som man vist kan se derovre ------------->, for det andet trækker det ikke HELT så meget i mig, når jeg alligevel ikke kan komme til at prøve den på foreløbigt, eftersom maven jo er oppe på 101 cm i omkreds efterhånden. *suk*
Tjah, sådan en graviditet sætter faktisk en helt naturlig begrænsning på, hvad man har lyst til at strikke - hvem sku' ha' troet det... *hehe*


[ 11/04/2004 ]

..  God påske! :o)  ..
Jeg er måske ved at være lidt sent ude, men det er i hvert fald så samtidigt min "undskyldning" for den tavshed, der hersker her. Anna har jo ferie fra dagplejen, så tiden prioriteres en hel del anderledes i disse dage, og der er ikke meget ro til strik.
Dog har jeg slået op til Marianne Isagers Sukkertrøje:

LANGT om længe har jeg vist fundet en "erstatningsopskrift", som vil fungerer smukt med Opal batikgarnet. Jeg var dog lige ved at slå op til strikkeprøven (ret smart at man på den måde får afprøvet teknikkerne i opskriften med det samme) i det billige Caprigarn fra Brugsen, men på den anden side set er det batikken, jeg brænder for lige nu. Og jeg føler, Sukkertrøjen er en trøje, man har lyst til at strikke flere gange, i flere udgaver/garner. Den er sød, enkel, herligt mønster...og sandsynligvis endda meget enkel at strikke. OG jeg kan prøve den på undervejs, modsat fx Rogue, selvom maven i allerhøjeste grad er veda t være i vejen. Hmm...må få lavet et mavefoto en dag, så I kan se, det bestemt ikke bare er god mad her i foråret. ;o)

Fik forøvrigt lige strikket mit seneste par Opal-strømper færdig i går aftes, mens vi sad og spillede "Upwords" (en nærmest 3d-udgave af et af vores favoritspil "Scrabble") med min mor og lillebror. Foto følger nok efter påske.

Forresten er der tilføjet endnu et link til "Opskrifter" - The Knitting Garden - hvor der bl.a. er en opskrift til en strikket katteseng - faktisk den, jeg er i gang med (stadigvæk). :o)


[ 06/04/2004 ]

..  Opskrift: "Candle Flame"-sjal  ..
Uha, uha...Internet Archive er et skønt sted, der kan gemme på guld. Ved et held blev jeg ledt ind på en side med et skønt CANDLE FLAME-mønster som er perfekt til et sjal. Og jeg har skyndt mig at printe opskriften ud, for jeg stoler ikke helt på permanensen i de sider, der ligger hos Internet Archive...det er jo trods alt et "bibliotek" over nedlagte hjemmesider...


[ 05/04/2004 ]

..  Bugger - bugger - bugger  ..
Ja, for at citere Hugh Grant, altså - er det ikke et af hans yndlingsudtryk, mon?

I dag var dagen, hvor "Kysmik"-pulloveren (med "Brian" og et Skt-Hans-kors indstrikket i stedet) skulle have været færdig som fødselsdagsgave til Brian, altså min mand, men som jeg nok anede, blev den IKKE færdig - for manden inviterede sin søster, svoger og deres datter, der er 5 mnd. ældre end Anna på weekend fra lørdag til søndag - så der blev ikke mulighed for at sy pulloveren sammen for mig. Den er strikket i sort garn, så der skal død og pine dagslys til for at kunne se noget som helst i garnet!
Men så fik han altså den umonterede pullover alligeve, pænt pakket ind, og så har det jo selvfølgelig den fordel, at jeg kan prøve den på ham INDEN jeg syr den sammen, for jeg har ikke hans mål og har derfor sjusset mig lidt frem. Lene C skrev om, at den blev ret kort, men det passer sådan set fint, for Brian er ikke alene ret lav, men også ganske slank, så den må faktisk ikke være for lang, heller - derfor strikkede jeg også en meget kortere ribkant på. Jeg har en, måske fjollet, ide om, at hvis den ser ud til at blive for smal, så strikker jeg simpelthen siderne sammen i bedste dominostrikkestil, ved at samle masker op for hver pind i hver side, eller hvordan man lige gør - dén form for dominostrik har jeg endnu ikke prøvet, kun de kendte små firkanter.

Men tænk sig, det er faktisk ikke det, overskriften går på...nææh nej! Det går på, at jeg har lavet en strikkeprøve af mit Opal-Batikgarn, og det passer bare SLET ikke med den enkle cardigan, jeg havde håbet på, at jeg skulle strikke i det. :o(
NU mangler jeg inspiration. Min strikkeprøve er ca. 23 m x 30 pinde = 10 cm på p 4½, og på den størrelse pinde bliver arbejdet bare såååå dejligt blødt og løst, helt vildt skønt (det er garnet jo også i sig selv - gad vide om det beholder det der svagt blanke udseende efter vask...), og opskrifter har jeg jo i grunden masser af - jeg orker bare ikke kigge dem igennem lige nu. Jeg har lige besøgt Garnstudios hjemmeside (det sker af og til) og som altid fundet en maaaaasse lækre opskrifter, fx denne, som ikke vil sidde godt over min smalle talje og bredere hofter (mit evindelige problem), og denne i samme feminine "tema", som ikke passer til garnet, og denne, som har et sødt hulmønster ned foran, og denne, der har en af de halse, der klæder mig, og denne, der næsten får mig til at ønske, at vi snart har efterår igen, og denne sommerglade sommerbluse, og denne med søde ærmer, og denne enkle sag, der til gengæld får mig til at længes efter gåture på stranden, og denne søde sjælevarmer, igen med de vigende ærmegab...har I fået nok, for jeg kunne sagtens blive ved? *hihi*

...men ikke rigtigt noget, der dur til Batikgarnet...


[ 02/04/2004 ]

..  Nye, sjove opskrifter  ..
Så er forårsnummeret af knitty.com endelig på gaden! Der er flere gode modeller, men bestemt også nogen, en kommende sommermor ikke liiiiige kommer til at få brug for i år...men forhåbentligt næste år. *hihi*

På strikkefronten har jeg travlt: "Kysmik" skrider frem, meget hurtigt, da jeg har TRAVLT...mandag morgen er jo deadline, men jeg tvivler faktisk på, at jeg når det i tide. Sådan kan det jo gå, og går det vel egentlig ofte, hvis man starter for sent... og også skal stjæle sig til at strikke mens manden ikke ser det, eller håbe på, at han bare ikke bemærker det, fordi "hun jo alligevel altid sidder med et strikketøj mellem hænderne". Sidstnævnte er det, jeg satser på her i weekenden. ;o)




[ ældre sludder ]

  • Farvel!!
  • Oldebabyboom
  • Umuligt puslespil
  • Årets julegaveide?? Hmm..
  • Hvor er det skønt...
  • Tankevækkende (sjov) læsning
  • Opskrift: Bamse
  • Tillykke, Vivian
  • Jeg er rystet...og forfalden
  • En dag i spænding

    [ auu'er & ufo'er ]   julegaver vises med rødt

    Domino-poncho (mig)

    "Pocket Aran Shawl" fra Folk Shawls

    Sommerkjole i dominostrik (Anna)

    "Kysmik"-slipover af E. Lavold (Brian)

    Sukkertrøje (mig)

    Hæklet trøje (Anna)

    Lille cardigan (mig)

    Rundstrikket trøje (mig)



    (24 felter)





    ...og altid mindst ét par strømper

    [ færdiiii' ]

    [ 2004 ]
    Trolde-Sofie (Anna)
    "Smilefjes"-sweater (Emil)
    Bomuldsbluse med stjerne (Anna)
    Silkesokletter i Opal Seide (mig)
    Hæklet sommerhat (Anna)
    Filtet strømpetaske
    Sommerspencer (Chou Chou-dukke)
    Undertøjssæt (Chou Chou-dukke)
    Dyreprintssæt (Chou Chou-dukke)
    Tværstrikket slåom-trøje (mig)
    Opal-strømper, T9318? (mig)
    Opal-strømper, Cream 1019 (mig)
    Opal-strømper, "overraskelsesgarn" (mig)
    Sommerdragt + trøje (dukke Sally)
    Sommertøj til mini-Chou Chou (dukke Malle)
    Vintersæt til mini-Chou Chou (dukke Malle)
    Diagonaltørklæde i Opal Rose (Brian)
    Vanter til sæt (Anna)
    Øreklaphue t/ tørklæde (Anna)
    Diagonaltørklæde (Anna)
    Tværstrikket mohair-/uldsjal (mig?)

    [ 2003 ]

    [ måske'er og på vej'er ]

    Babyborn fanakofte
    Bpt
    Sonnet & Haiku
    Bob
    Wraparound Dress (Vogue Knitting on the Go)
    Silk Dress (Vogue Knitting on the Go)
    Poncho med broderi til Anna
    "Sleeve in your Pi"-sjal

    [ opskrifter ]

  • Bettinas omvendte strømper [ dk ]
  • Diagonalstrikket tørklæde [ dk ]
  • Enkel vaskeklud [ dk ]
  • Strømper i flere størrelser [ dk ]
  • Strikket nakkemassagepude [ uk ]
  • LappeStrikShoppen [ dk ]
  • Silkeborg Uldspinderi [ dk ]
  • Garnstudio [ dk ]
  • Omvendt Raglan-udregner [ d ]
  • Omvendt Raglan-udregner [ uk ]
  • Sweaterudregner, flere typer[ us ]
  • Adriafil [ uk ]
  • Berroco [ uk ]
  • Blog of Free Knitting Patterns [ us ]
  • Canadian Living [ uk ]
  • Coats GmbH [ d ]
  • Crystal Palace Yarns [ us ]
  • Dishcloth Boutique [ us ]
  • DownloadZentrum.de [ d ]
  • Elann.com [ uk ]
  • FreePatterns.com [ us ]
  • Frugal Knitting Haus [ us ]
  • Gedifra [ uk ]
  • Glampyre.com [ us ]
  • KK [ n ]
  • Knitting-and.com [ us ]
  • Knitting on the Net [ us ]
  • Knitty.com [ us ]
  • Lace Patterns [ us ]
  • Lana Grossa [ uk ]
  • Lion Brand Yarns [ us ]
  • MagKnits [ uk ]
  • MLM Inspirations [ us ]
  • NeedleWorkDesign [ d ]
  • P2 Designs [ us ]
  • Rebecca Online [ uk/d ]
  • Sock Patterns [ us ]
  • The Knitting Garden [ us ]
  • The Knitting Pages [ us ]
  • The Smart Yarns [ us ]
  • Vintage Patterns [ us ]
  • Wendys Free Lace Patterns [ us ]
  • Wise Needle [ us ]
  • Wool Works [ us ]
  • Yossel's Tossels! [ us ]
  • [ danske online-garnbutikker ]

  • LappeStrikShoppen

  • Garngalleriet

  • Tribsen

  • Strikkeriet

  • B.C.-Garn

  • Ausumlille

  • Ingridmarie

  • Genesis Sy & Strik

  • Netgarn

  • Rosenlund Garn
  • ALH Design


    -----BEGIN KNITTER'S GEEK CODE BLOCK-----
    Version: 1.1
    KCR++ Exp++ SPM++ Bam+ Wood+ Syn Nov Wool++ Cot+ Stash* Scale++>+++ Fin Ent FI Int Aran++ Lace>+ Felt? Flat+ Circ+ ML? Swatch>+ Gauge? KIP@ FO+ WIP+ Blog++ ALTCr
    ------END KNITTER'S GEEK CODE BLOCK------

    [ arkiv ]

  • 08/2003
  • 09/2003
  • 10/2003
  • 11/2003
  • 12/2003
  • 01/2004
  • 02/2004
  • 03/2004
  • 04/2004
  • 05/2004
  • 06/2004
  • 07/2004
  • 08/2004
  • 09/2004
  • 10/2004
  • 11/2004
  • [ hvem? ]

    Jeg er: Bettina
    Jeg bor i: Sydmidtjylland, Danmark
    Jeg arbejder som: Freelance oversætter
    Jeg er desuden: Født i 1971, gift med Brian, mor til Anna ('02) & Emil ('04), med en husholdning, der styres af vores tåbelige Maine Coon-kat, Arthur

    [ moaaaaar - igen ]


    Født 17. juli 2004 kl. 23.56

    [ links ]


    [ ringe og knapper ]
    [ Mine ringe ]


    Deltag ~ Liste
    Forrige ~ Næste
    Tilfældig
    Drevet af RingSurf


    [ Mine knapper ]



    [ blogs, jeg læser ]

    [ nordiske blogs]































    Strikkedillen [ dk ]
    Hjemmelaverier [ dk ]
    Strik og Sy [ dk ]
    Hvad har hun nu gang i [ dk ]
    2 pinde og 1 snor [ dk ]
    Strikkeforsker [ dk ]
    Frk. Lundkvist [ dk ]
    Mina Masker och Stygn [ s ]
    Majas Design [ n ]
    Mariannes Netthus [ n ]
    Siljas Håndarbeidsblogg [ n ]
    Den Gode Feens Hobbyside [ n ]
    Mine Håndarbeider [ n ]
    Gros blog [ n ]
    Strikk innom! [ n ]
    Strikker [ n ]
    A little knitting blog! [ f ]

    [ andre europæiske ]

    Frau Wimmer Strickt [ d ]
    Der Kleine Sockhaus [ d ]
    Wapitis Online Gedanken [ d ]
    Strickgedanken [ d ]
    Das kleine Nadelspiel [ d ]
    Stricktick [ d ]
    Stricknadel & Co. [ d ]
    Sockentraum [ d ]
    Tanjas Wollrausch [ d ]
    Steffis Strickschrift [ d ]
    Figinos Welt [ d ]
    Sinn & Sinnlichkeit [ d ]
    BaerMichael [ d ]
    Alternative Knitting [ uk ]
    All Tangled Up [ uk ]

    [ asiatiske ]

    Tricoquelicot [ j ]
    Pinku Rocks [ j ]
    Kenko Knits [ j ]
    Lum403 [ j ]

    Eva's Knitting Journal[ ch ]
    Little Purl of the Orient[ ch ]

    [ australske ]

    Knittsqueak
    Witty Knitter
    KittyBaroque

    [ nord-amerikanske ]

    [ sammenstrikning ]

    Deltagere i Sammenstrikning - Stasias Sjal - hent opskrift ved klik HER
    Bente T (færdig), Bettina (færdig), Karin HJ, Kirsten K (færdig), Lene C (færdig), Pia S, Susan (færdig), Ulla (færdig)

    [ legepladsen ]


    The WeatherPixie


    moon phases
     



    This page is powered by Blogger. Isn't yours?

    Template By 1GREENEYE


    Weblog Commenting and Trackback by HaloScan.com