Allerførst vil jeg lige sige tak for jeres forståelse for min indignation. Jo, jeg mailede skam manden straks jeg opdagede det og slap min harme næsten fri *heh*, og i går fik jeg også en mail fra ham om, at han beklagede, men at han havde fået alle opskrifter tilsendt i en mail fra en kvinde, og han havde troet, de var hendes ovesættelser. Korrekt, Bente T, tak fordi du gjorde opmærksom på det, han HAR heldigvis fjernet dem igen. Jeg vil skrive en mail til ham om, at han da naturligvis skal være velkommen til at linke til min hæklehjemmeside, men mon han vil det efter min overhaling? *hehe*

UPS: Så gjorde jeg det igen; Jeg har faktisk *host* ikke fået samlet min slå-om-bluse endnu, for jeg kunne ikke finde roen til det. Anna har været snotforkølet, og i går sov hun faktisk slet ikke sin sædvanlige middagssøvn, så fokus har været lidt andre steder. Jeg er dog kommet så langt som at jeg kan se, jeg faktisk tror, jeg bedre kan overskue sammenhæftningen af ryggen ved at sy den sammen...jaja, jeg ved det godt, bare kald mig J.O. Krag. ;o)
...og for så at komme hen til min UPS, så lægger jeg lige om lidt sidste hånd på et par vanter til Anna, igen i det grå/lilla Opal, som hendes diagonaltørklæde og hendes hue er i. I går manglede jeg et hurtigt projekt, fordi vi skulle have været til min svogers fødselsdag - vi meldte dog afbud pga. Annas tilstand - og jeg gad ikke have et par strømper med på pindene denne gang, så jeg slog op til en lille vante (havde fundet opskriften i et gammelt Ingelise aftenen før). Hold da helt vildt fast, hvor går det hurtigt at strikke vanter i størrelse 2-4 år! *hihi* I går morges prøvede hun en halv rib på håndleddet ("Armbånd?", som hun spurgte), her til morgen prøvede hun hele den færdige vante på. Kort efter slog jeg op til den næste, og nu skal jeg til at sy den sammen i spidsen med maskesting og derefter strikke tommelen op. Herligt, herligt!

...imens vil jeg spændt vente på, om Brian får bilen til at køre igen. I formiddags skulle han ned til sin far for at have en ny motor i bilen og ordnet lydpotten; som det altid går, røg først den ene ventil eller et stempel eller lignende (tror vi - jeg har ingen forstand på biler, det har Brian næsten heller ikke), og som det jo går, gik der kun en uge, så kom Brian en dag hjem fra arbejde med en bil, der lød som en traktor fordi lydpotten åbenbart også var gået løs eller lignende. For at føje spot til skade: Da han i morges skulle køre Anna i dagpleje, sagde bilen sådan her: "............" da han prøvede at starte den! Jep, I N T E T. (her gennemskuer den indsigtsfulde læser måske, at man helst IKKE må grine...mens vi ser det, i hvert fald *hihi*). Så han måtte have fat i en skoleinspektør her på vejen (altså en, der også er begavet med skolevinterferie) og i gang med startkabler; lige lige hjalp det. Så de kørte ud og købte et nyt batteri...OG det lykkedes faktisk Brian at ankomme hos sin far blot en time forsinket i forhold til planen. Så det ser ud til, jeg desværre skal ud i kulden igen i dag for at hente Anna, selvom jeg havde håbet, jeg skulle have "vinterferie" fra den gåtur denne uge.



..  Nu er jeg s** indigneret!  ..