$BlogRSDUrl$>
|
[ 30/11/2003 ] .. Pyha! ..
Ikke noget nyt på strikkefronten, der nørkles stadig med sjalet til min mormor og hestetømmer til min mors Noro-tørklæde. Jeg glæder mig til et af dem er færdigt, for så vil jeg i gang med en hue fra Elsebeth Lavolds Vikingemønstre i Strik, jeg ved, jeg vil strikke en, ved blot ikke hvilken model eller hvilket motiv, der skal på.
Men mit Pyha går nu egentlig på, at jeg om mindre end en måned har været ude at flyve for 3. gang i mit liv! Første og anden gang var samme tur, nemlig til og fra Island! Så det er lidt af en tur, over et stort, stort hav og op til kulde og masser af sne - og ikke mindst vores bedste venner, Birte, Baldur, Matthías og Bjarkí. Det bliver mærkeligt, for jeg er vist ret typisk Krebs af stjernetegn, foretrækker hjemmet, det nære og trygheden, og jeg må indrømme, jeg synes det virker stort og uoverskueligt at skulle flyve 2 timer hver vej med et barn på 1½, men det er højst sandsynligt kun forstærket af graviditetshormonerne...de driver i dén grad gæk med mig for tiden. *suk* [ 27/11/2003 ] .. Svar til besøgende ..
Da der nu er kommet et par spørgsmål i "Shout Out", vil jeg lige besvare dem her, så man ikke skal lede. :o)
Tina, jeg har ganske vist besvaret dit spørgsmål efter bedste evne, men kan give dig et link til den udgave, vi er nogle stykker der prøver at efterligne: Kig ind på Lones nye hjemmeside, hvor hun fremviser enkelte ting, hun har lavet. Gå ind på side 1 og se vidunderet. :o) Så vil du se, at det skulle være nogenlunde nemt (forhåbentligt) til at efterligne og naturligvis helst sætte sit eget præg på. Inge, velkommen til Blog-verdenen - er her ikke hyggeligt? :o) Og spørgsmål er altid velkomne, for så sker der jo noget interaktivt på siden og det er jo i det hele taget skønt at snakke om en af sine hobbies. :o) Jeg tror du har set den rullekant hos Vivian, da det er hende, der mest laver det. Jeg har kun lavet det en enkelt gang, og da strikkede jeg 6-7-8 masker glatstrikning inden ribben begyndte. Det er vist også det, Vivian gør, så mon ikke det også vil virke for dig? Jeg foretrækker lige at strikke en 3-4 pinde glat, ikke mere, da det hjælper mig i starten med at strikke maskerne over på strømpepindene - først slår jeg alle masker op på 2 pinde (som normalt), så strikker jeg 1 p vrang, og når jeg vender, strikker jeg så maskerne over på de fire strømpepinde undervejs i ret...og så lige 1-2 pinde ret for at "samle" omgangen. Det hele syes så lige sammentil sidst, når man alligevel hæfter ender. [ 24/11/2003 ] .. SE! ..
Jeg har fået en "det er da aaaaalt for meget"-gave i dag med posten!! Vivian ville gerne have oversat opskriften til en af de flotte trøjer fra Knittys efterårsnummer, nemlig Bpt, for sådan noget med snoninger og lignende er ikke lige så tilgængeligt når man skal sidde og oversætte det inde i hovedet undervejes. Da jeg alligevel ville oversætte den til eget brug, var jeg da klar på det, og Vivian lovede mig det sæt strikkepinde str. 20 mm (!!!) som hun havde købt men vist ikke kunne holde ud at strikke med. Jeg synes jo, de var sjove, og ville ikke kunne finde sådan nogen lige i den umiddelbare nærhed, så vi aftalte en bytte-bytte-købmand...og jeg vil aldrig bytte om igen (hvis det overhovedet ku' lade sig gøre *hihi*):
Det her kom med posten i dag! Telefonpælene (hehehe, de bliver sjove (men hårde) at strikke...tørklæder og sjaler på?), en sød stofpose til fx. at opbevare garn i samt kopi af det nyeste Rebecca, hvor der er nogle ret flotte modeller imellem. TAK, Vivian...det var jo som sagt alt for meget...skulle det være en anden gang, gør jeg det altså gerne gratis! ;o) Min hestetømmestrikning skrider - langsomt - fremad. Jeg har ind til videre udvalgt følgende farver til "Noro"-tørklædet:
(farverne er ikke helt korrekte) Jeg tror dog, der lige skal et par farver mere ind i mellem for at tørklædet bliver bredt nok. Bunden, gitteret, hækler jeg i sort, det tror jeg giver den mest rolige og klassiske baggrund, og det er nok bedst at gå den sikre vej, når det skal være en gave. Som det måske kan anes, er der to hele tømmer færdige, og en tredje er snart færdig...så der er langt endnu! Det tager en 2-3 dage at lave en enkelt (hvis jeg ikke har for meget arbejdet om ørerne), så jeg når det da forhåbentligt inden jul, også selvom der kommer et par fødselsdage og et bryllup i "vejen". [ 23/11/2003 ] .. Jeg vil leve op til efteråret ..
Jeg syntes lige, jeg trængte til at få nogle mere læsevenlige farver herinde. Jeg har egentlig længe ment, den lysegrønne baggrund var ret skarp ved øjnene, Så nu skulle det lige være. Jeg håber, I ikke får problemer med det som der fx. var tidligere med at se, hvor der var links i teksten. Farverne passer bedre til årstiden, ikke sandt?
Jeg håber, det falder i jeres smag... :o) [ 22/11/2003 ] .. Forkortede rækker og andet godt ..
Hvis man kan regne den ud, må det egentlig være tilgængeligt at kreere sin egen udgave af dette smukke Lotus Shawl som består af forkortede rækker og iflg. beskrivelsen her, lidt under midten af siden, skulle det også bestå af to sider, der sys sammen. Ideelt til garnrester.
Hvis jeg en dag tør sætte mig til at klippe i strik og så smide det i vaskemaskinen - altså valke - så er The Emperor's New Scarf helt sikkert højt på min liste. Disse Mirror Mirror Scarves er sjove...strikket i dobbeltstrik...det spændende er i mine øjne dobbeltstrikningen med hhv. noget pelsgarnsagtigt og noget flerfarvet garn. Og så skulle man efter sigende blive afhængig af at strikke dem. :o) I det hele taget er Lucy Neatbys websted et ret godt sted, både at se på billeder og blive inspireret til fx lampeskærme, øreringe, regnbuefarvede, dobbeltstrikkede vanter og et hav af andre ting. Der er også strikketekniske hjælpesider, hvis man kan tyde det engelske. .. 2 down, 6, 7 or 8 to go ..
Der strikkes hestetømmer til den helt store vabelguldmedalje. Der er altså laaaangt igennem sådan nogen, hvis de hver skal være godt 2 meter lange. Men det er meget hyggeligt og lidt nemmere at tage med i bilen end et strikketøj.
Min Opalstrømpe af "hemmeligt" garn, som jeg prøvede at strikke med bondehæl/tyrkisk hæl er ikke tilfredsstillende. Jeg bryder mig ikke om hælen, jeg synes ikke, der helt ernok masker hen over vristen, men jeg har vist også en lidt høj en af slagsen, så jeg trevler nok op endnu en gang, op til skaftet, og strikker så strømpen med en helt almindelig, god gammeldags båndhæl, det ved man da, hvad er, og så må jeg leve med, at den skaber et uregelmæssigt stribemønster. Jeg har fået købt noget at FDB's strømpegarn, så jeg har til hæl og tå på mine forskellige Opal-garner, så kan der jo komme flere strømper ud af det. Jeg bryder mig ikke om at ribben også er ensfarvet, men man kunne jo prøve med en smal kant på en 5-8 omgange. FDB's garn er lidt tykkere end Opal - men en del billigere *hehe* - men mon så ikke det også er bedre at have på de hårdt belastede steder, som hæl og tå er? Jeg har lige fået besked om, at bl.a. Alice Starmores "The Celtic Collection" ligger klar til mig på biblioteket. Det er imponerende, for sidst jeg ville bestille den, bad biblioteket mig overveje det fordi der var så enormt lang ventetid på den; denne gang tog det ikke engang en uge, så lå den klar...*savle* [ 20/11/2003 ] .. Hvem er jeg (og hvem er DU?) ..
Jeg har stjålet følgende på 21yo_curmudgeon's LiveJournal-side. Han/hun siger, det er stjålet fra Glasapples, men jeg kan ikke finde det der, og det er vel også ligegyldigt:
Opgaven lyder: "Tag det, der står under den måned, du er født i, og streg så de udsagn ud, der IKKE passer på dig." For juli måned står der: Fun to be with. Secretive. Difficult to fathom and to be understood. ...og hvad kan man så lære af dét? [ 19/11/2003 ] .. Hvilken farve strømpegarn foretrækker DU? ..
.. Altså, de hormoner *hehe* ..
Jeg skal ellers love for, jeg er nygravid: Nok har jeg, siden vi flyttede hertil, været enormt imponeret af og glad over at se, at når der kommer et udrykningskøretøj, så er folk uden undtagelse med det samme med på, at de skal give plads - hvilket jeg desværre sjældent så i Århus - men at jeg ligefrem skulle gå og blive så rørt over at se det som her til morgen, at jeg ligefrem fik en klump i halsen, iiih altså, dén slår da alt. *fnis* Heldigvis regnede det så meget, så jeg skal ikke kunne sige om det var regn eller en enkelt tåre, der var på min kind.
Jeg vil egentlig bare fable lidt mere om Harald-vanterne. De har så sandelig bestået! Jeg har haft dem på i to dage nu, i rigtige efterårsvejr, og garnet, som jeg var meget i tvivl om, er så sandelig uldgarn, for jeg får de lækreste lanolinduftende, bløde fingre af at have dem på. :o) I går drønede vinden godt nok lidt igennem dem, men her til morgen, hvor det regner en del del, var de faktisk helt tætte, og hvis der sivede en smule vand igennem, var det faktisk væk på et kort øjeblik igen. Jeg har fået hård hud på langefingeren på højre hånd af at lave hestetømme på min "strikkesvamp" (altså min StrikkeLise, men den har blot form som en rød svamp), jeg er jo ved at lave julegave til min mor. Når hun åbner sin butik i Jels, har hun planlagt at hendes "uniform" skal være sort tøj, som hun så vil sætte tilbehør til af forskellig slags. "Lone R's sjal" som nogen ved, hvad er, vil i mine øjne være perfekt tilbehør til sådan en påklædning. Nok er min mor som udgangspunkt ikke klassisk i sin påklædning, men det kommer garanteret når hun skal til at være butiksejer, så skal der noget andet til, og så tror jeg, hun vil blive glad for tørklædet - især til at varme hendes gamle piskesmældsskadede nakke om vinteren. :o) [ 17/11/2003 ] .. Hacker på spil? ..
Jeg tror sør'me, Blogrolling.com er blevet hacket, for alle mine engelske links peger hen på samme sted, Lauras blog, lige nu...og jeg vil IKKE tjekke dem! .. Harald'erne er færdige! ..
Sikke da et skønt projekt! Hurtigt, spændende, flot, "instant gratification". :o)
De skriger nærmest efter, at jeg får kigget nærmere på andre modeller i Elsebeth Lavolds bog (måske blot en Harald-hue), for det her er simpelthen sjovt at strikke. Bevares, der var da problemer undervejs, jeg var fx. næsten færdig med 2. vante, skulle lige til indtagningerne, da det gik op for mig, at jeg havde tabt en maske...før jeg overhovedet var nået til tommelfingeren! *fnis* Undervejs har jeg også ladet mig narre med snoningerne, men er det ikke næsten "obligatorisk", at de skal drille lidt, man får en enkelt vendt forkert eller lignende...sådan går det gerne en enkelt gang for mig undervejs, uanset hvad jeg laver med snoninger på. Men sådan går det vel, hvis man strikker bedst, mens man "ser" tv (i realiteten hører man det jo mest, når man strikker imens).*hehe* [ 16/11/2003 ] .. Sur, sur, sur... ..
...lille bi omkring...eller i hvert fald bare sur. Det synes jeg, RedLipstick er at læse. Enten er hun skizofren, eller også er der virkeligt nogen efter hende...og man forstår måske, hvorfor, hvis man læser lidt frem og tilbage.
Jeg sletter i hvert fald linket til den blog fra mine Favourites, for jeg bliver altid så træt af at læse hendes indlæg. [ 15/11/2003 ] .. Vanvittig hawaiiblomst ..
Ja, den står i vores køkkenvindue, den vanvittige hawaiiblomst. Jeg købte den på min fødselsdag 3. juli i år, og den har faktisk blomstret konstant eller i hvert fald haft knopper lige siden! Lige nu står den med 3 store, røde blomster, og en 3-4 knopper, der er klar til at springe ud. Jeg syn's, det er ret vildt...Den vokser praktisk taget heller ikke, den bruger jo al kraft på at blomstre. *g*
Jeg er blevet færdig med den første "Harald"-vante, den der hører til "Harald"-serien af Elisabeth Lavold. Jeg er vild med den, kan næsten ikke vente til den anden er færdig og jeg kan få dme på ud i kulden! *g* Dog er der et enkelt lille problem, for jeg synes, den er for kort. Den passer lige om fingrene, men det er altså for lidt. Så selvom jeg kæmpede med at få syet spidsen pænt sammen med maskesting i går, tror jeg nok, jeg føler, jeg er nødt til at trevle op og strikke et par omgang ekstra ind. Det er jo svært med en ny og ukendt opskrift, man kan ikke rigtigt vide hvor meget der bliver strikket efter at man begynder indtagningerne, så den endelige længde er svær at vurdere. Jeg strikker "Harald" i noget tykt, råhvidt garn (som det ses nedenfor) fra den første bunke restegarn, min mor kom med, og det er nok noget tykkere end tænkt i originalopskriften - og så strikker jeg på p5. Jeg synes, de bliver dejligt "vamsede" i det, men snoningerne lægger sig naturligvis ikke helt så glat som på Lavolds model. JEG er ligeglad, for de bliver LÆKRE! :o) [ 13/11/2003 ] .. Jeg har startproblemer. :o( ..
Men de er heldigvis ikke af den trælse slags, næææh...problemerne er alle de ting, jeg starter på at strikke i disse dage! *g*
I går gik jeg i gang med Opal-strømper med "tyrkisk hæl" efter anbefaling fra Lise og Birthe P., selvom jeg umiddelbart ikke bryder mig så meget om den. Men den kan afhjælpe mit "problem" med, at jeg ikke kan finde det rigtige sted i de brede striber at læave en hæl, så denne hæl må lige være sagen. I dag er jeg så begyndt på Harald-vanterne. "Harald?", spørger du måske. Jo, Harald, vanter i et sæt fra Elsebeth Lavolds "Vikingemønstre i Strik", en fantastisk bog med masser af inspiration og efterhånden våde sider, fordi jeg savler sådan over modellerne. ;o)
Så langt er jeg nået i løbet af i dag, det er simpelthen ikke til at lægge fra sig igen...nåh jo, nu har jeg jo, for nu skal der strikkes glat (og det går hurtigt), så er det ikke helt så fængende mere som med snoningerne. :o) Og så skal der hives og rykkes i den til sidst, så det hele bliver lidt mere jævnt... *hihi* [ 12/11/2003 ] .. Oh - My - Gawd! ..
Hvis man VIRKELIG mangler inspiration til strømpestrikningen eller bare har en masse timer at slå ihjel foran computeren, med det uundværlige computerstrikketøj (naturligvis strømper, de strikker jo sig selv! *s*) i hænderne, kan man da liiige slå et smut forbi Sock It To Me!!! "Et smut" er så meget sagt - det er en laaaang side med alverdens links, der har relation til strømpestrikning. Desværre er en del af sidens links "døde"; men der er dog guld imellem! :o) .. Retfærdiggør dit strømpestrikkeri! ..
Hvis nogen brokker sig over, at du strikker for mange strømper, bruger for mange penge på strømpegarn, bruger for meget tid med strømpepindene eller lignende, så regn ud på Sockman Calculator hvor mange par strømper, du har gået med i dit liv og hvor mange flere par, du får brug for! ;o) [ 11/11/2003 ] .. Opskrift - en dansk en, endda! ..
Her er der endelig en for mig ny dansk opskrift på Nettet - på såkaldte "Kulturhuer". Så skal jeg bare lige huske at holde øje med, hvad der sker næste måned. :o)
En helt anden ting *suk*: Jeg tror, jeg har besluttet mig for at trevle Bolscheblusen op igen, for Anna, der altså ikke er nogen stor 1½-årig (81 cm, 12 kg), kan altså helt sikkert ikke passe den, heller ikke når hun bliver 2 år, som opskriften er skrevet til. Jeg har holdt strikkefastheden, jeg har strikket på p3 for at være sikker på, den blev god nok, men det dur altså bare ikke. Så må jeg se hvad jeg så kan finde på med ca. 1½ nøgle Lollipop 1016, for det er jo i grunden ret tyndt til f.x en hue til hende, det bliver ikke en hverdagshue, i hvert fald. :o) Og en sidste ting: Når jeg skal hente Anna i dagpleje om lidt, kan jeg endelig holde anklerne varme, for jeg er blevet færdig med de små benvarmere, jeg begyndte på i går aftes, da jeg så det nye dejlige program på DR1, Vinterklar (et program af slagsen, jeg godt gad se nogle flere af). De er strikket i noget sært, "krøllet" garn, jeg ved ikke engang hvad kvaliteten er, for det er fra 100-kronersstakken fra min mor. Nøglet var ret stort, men jeg troede ikke det ville række, så med vilje blev det et par korte benvarmere, ca. 20 cm høje - men der er masser endnu, så måske jeg skal lave mig et pandebånd, selvom garnet netop blev valgt fra til at lave huer eller vanter af, fordi det kradser lidt. .. Som lovet ..
Her er det så:
Alt det garn, min mor købte for 100,- ialt på et loppemarked! Fotoet er svært at vurdere, men måske kan I se Arthur, vores 8-9 kilo tunge Maine Coon, der ligger oveni garnbunken, sådan lidt oppe mod venstre, sådan omkring en masse naturfarvet bomuldsgarn på cones (så har jeg garn til det dominostrikkede gardin, jeg overvejer at lave til badeværelset)! Dét var der rigtigt meget af, der var en masse meget tyndt garn, som jeg vil tro netop er til maskinstrik, som jeg vel kan bruge til...tjah, hvad...strikke det sammen en 4-5 tråde ad gangen? Men det fedeste ved bunken var nu det, I kan se nederst i billedet, alt det garn, der ligger små firkanter ovenpå og også det nederste uden skilte: Det er hjemmespundet, plantefarvet uldgarn! Hold OP, jeg ser flere sjove ting for mig i det garn: Et tørklæde à la "Lone Rafn", som er et filethæklet "net" hvorigennem der væves hestetømmer i flotte farver, måske en raglanbluse til Anna i alle regnbuens farver...det er svært at vurdere, hvor meget der er, når jeg ikke har en elektronisk vægt og ingen andre angivelser på garnet end "7/2", "6/3" og "6/2", men hvis jeg holder mig til samme tykkelser, går det vel nok. Ja, jeg er en måske nok padde til sådan noget, men når nu jeg ikke har forstand på det, så lader vi bare andre om dén del, ikke sandt. :o) [ 10/11/2003 ] .. Ny strikkekurv ..
Jeg ville lige vise jer min nye strikkekurv, købt hos et-eller-andet KFUM's Marked i Bække-området her i Midtjylland - formedelst 25,- kr. :o)
Den er ikke helt intakt, men det gør den jo bare på en eller anden måde mere charmerende i mine øjne, og man kan vel som strikker aldrig få kurve nok. :o) ...og på nuværende tidspunkt indeholder den min store UFO, dominoponchoen, i håb om at jeg en dag griber kurven og begynder at strikke løs. Men her til aften blev jeg grebet af et stort nøgle mærkværdigt garn, måske uld, fra den store last garn min mor købte for nyligt...og som der kommer billede op af i morgen. Det mærkværdige garn strikker jeg små benvarmere af. [ 07/11/2003 ] .. Opskrift: Smukt, smukt, rustikt tørklæde ..
Hvis man mangler noget til julegaver, er dette halstørklæde meget smukt, hvis man spørger mig - det kan vist ikke undgå at vække opsigt og varme hos modtageren. Men nu er jeg jo også vild med strukturstrik... :o) .. Julegavestrik ..
Jep, for anden gang siden jeg lærte at strikke, strikker jeg en enkelt julegave i år! :o)
Husker I min mormors trøje, som hun strikkede for 40-50 år siden til min morfar, og som jeg fik i næsten-færdig stand for noget tid siden? Det støvetblå uldgarn derfra strikker jeg nu et sjal til min mormor af, et rektangulært sjal med lommer!
Noget af denne trøje bliver forhåbentligt til dette sjal:
Opskriften er fra Folk Shawls af Cheryl Oberle, en smuk bog med sjaler i alle afskygninger. Ideen med lommer på et bredt skuldersjal synes jeg virker fin til en ældre gigtplaget dame fra 1914, der inden for de sidste par år både har overlevet kraftig dehydrering pga. et fald i hjemmet hvor hun brækkede lårbenet og først blev fundet efter to døgn, fjernelse af det ene bryst fordi hun i så sen en alder pludselig fik konstateret brystkræft, og generelt har haft et hårdt liv. Jeg var hendes første barnebarn (af 4) og har givet hende det første oldebarn, så jeg synes der skal noget specielt til for en gangs skyld. Hun går altid rundt og nulrer lommetørklæder i hænderne og mangler tit et sted at gøre af dem, så dette slår vel et par fluer med ét smæk. :o) Nåh ja, hvad den første hjemmestrikkede julegave var? Et perlestrikket halstørklæde til min højtelskede morfar (jeg tror, jeg har været en 5-6-7 år), der døde i 1988 efter at have drevet rundt på havet i sin lille fiskerjolle i et par døgn, hvorefter det simpelthen gik ned ad bakke med hans hjerne, for inden for et halvt års tid at ende som totalt senil - det ønsker jeg ikke for min værste fjende at opleve. :o/ ...han gik forresten næsten altid med tørklædet, selv om sommeren! :o) NB: Tilgiv mig for at blive lidt rørstrømsk :o), men min morfar er nærmest et ikon i min familie, og min mormor har været igennem et par hårde år...så er det svært at lade være med lige at skrive et par ord. [ 06/11/2003 ] .. Den gamle hund har lært noget ..
Tænk, nu har jeg faktisk lært noget af at strikke ministrømperne! Jeg har længe været lidt ked af, at indtagninger i sokkehælene (samt i tåen) ikke var ens på begge sider, de indtagninger, der er på p3+4, altså "2r dr sammen", lignede ikke den almindelige "2rsm" godt nok, det var som om maskerne var lidt større. Nu gik det op for mig, at man ved at tage 1 m løs af som skulle den strikkes ret, strikke næste m r og så trække den løse m over, så ligner det fuldstændigt...skønt! Så fra nu af bliver mine hæle og tåspidser lidt mere ens at se på.... :o) [ 05/11/2003 ] .. Mini'er og maxi'er ..
For at kunne vise de her små, søde strømper frem, tog jeg simpelthen scanneren i brug:
Som det ses, er det her Opal-rester, men jeg har også lavet andre - Anna har bare taget sokkerne fuldstændigt til sig, hun er overbevist om, at jeg strikker dem til hende! *fnis* Så der mangler 4 strømper, jeg aner ikke, hvor de er, og de er jo ret små, så de forputter sig nemt. På pindene sidder der selvfølgelig til endnu en, og sådan overtager den ene strømpe simpelthen den næste. I går var jeg - endnu engang - på biblioteket for at hente strikkebøger, jeg havde bestilt hjem. Jeg er faldet pladask for to sweatre fra Vogue Knitting - Designer Knits , smukke og enkle er de, men med nogle særlige detajler - og bogen er fantastisk, synes jeg: Først er der en model af DKNY (bogens forsidemodel):
Bemærk, at bærestykket er snoningerne, der fortsætter op men bliver smallere og smallere. Så er der også:
Umiddelbart ser den nok meget 80'er-agtig ud, med den her lange "rumpedasker"-form, men jeg tror, hvis mna lige forkorter den lidt, at den bare er sagen. Bemærk ærmerne, der er 7/8-del lange og brede, samt ribben, der er todelt. Uuuuuhm, med den kan jeg lige se mig sidde i sweateren foran brændeovnen med et par strømper på strikkepindene og en kop rooibos-te ved siden af mig her til vinter. :o) [ 03/11/2003 ] .. Opskrift: Hvor er den nuttet! ..
Hvis du kender nogen med et meget lille barn, der har fortjent en lille ting, eller bare har lyst til at strikke noget nuttet, er en Pebble Baby måske liiige sagen! :o) .. Så, for den da... ..
Ja, jeg bruger mit pæne sprog, skal jo lære det så Anna kan vokse op med et knap så farverigt et som mit...men udbruddet skyldes, at jeg er blevet totalt grebet af at strikke ministrømper! *fnis*
Vi taler virkelig ministrømper, de er 5-6 cm lange med 16 masker på startomgangen, de er knap nok brugbare som dukkestrømper, men de tager kun en times tid til halvanden at strikke, så det er jo sjovt at have siddende på pindene, når man med et febersygt barn i huset ikke kan få gang i de helt store opskrifter. Jeg har en lille, spirende ide med disse strømper, skal bare lige have kontaktet nogen...og de er nok ikke med på den, men vi får se. Desværre kan jeg slet ikke få tid til at fotografere strømperne, for Anna er som sagt syg. MFR-vaccinationen for 1½ uge siden oveni frembrud af 4 hjørnetænder samtidigt tager hårdt på hende, og hun har siden onsdag haft næsten konstant feber. Da jeg lagde hende i seng til aften, var hun slet ikke varm og hun var i forrygende godt humør, men feberen var alligevel oppe at ringe på 39,8. :o( [ 01/11/2003 ] .. Opskrift: Fredstegn ..
Ja, ja, ja...hvad man da ikke alt finder på. Hvad med at gå lidt retro, og strikke et fredstegn med ind i din næste aran-sweater? :o)
Annas slipover er lige på vippen til at være færdig, jeg skal lige have fiflet lidt med det maskeantal, der skal samles op i v-halsen for det, der står i opskriften, er skudt langt over (mit) mål. Ellers har den været skøn at strikke, hurtig, afvekslende, overskueligt - trods småproblemerne med fejl i opskriften. |
[ ældre sludder ]
[ auu'er & ufo'er ] julegaver vises med rødt
Domino-poncho (mig) [ færdiiii' ]
[ 2004 ] [ måske'er og på vej'er ]
Babyborn fanakofte [ opskrifter ]
[ danske online-garnbutikker ]
-----BEGIN KNITTER'S GEEK CODE BLOCK----- Version: 1.1 KCR++ Exp++ SPM++ Bam+ Wood+ Syn Nov Wool++ Cot+ Stash* Scale++>+++ Fin Ent FI Int Aran++ Lace>+ Felt? Flat+ Circ+ ML? Swatch>+ Gauge? KIP@ FO+ WIP+ Blog++ ALTCr ------END KNITTER'S GEEK CODE BLOCK------ [ arkiv ]
|
[ hvem? ]
Jeg er: Bettina Jeg bor i: Sydmidtjylland, Danmark Jeg arbejder som: Freelance oversætter Jeg er desuden: Født i 1971, gift med Brian, mor til Anna ('02) & Emil ('04), med en husholdning, der styres af vores tåbelige Maine Coon-kat, Arthur [ moaaaaar - igen ]
[ links ]
[ ringe og knapper ]
[ blogs, jeg læser ]
[ nordiske blogs] ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Strikkedillen [ dk ] Hjemmelaverier [ dk ] Strik og Sy [ dk ] Hvad har hun nu gang i [ dk ] 2 pinde og 1 snor [ dk ] Strikkeforsker [ dk ] Frk. Lundkvist [ dk ] Mina Masker och Stygn [ s ] Majas Design [ n ] Mariannes Netthus [ n ] Siljas Håndarbeidsblogg [ n ] Den Gode Feens Hobbyside [ n ] Mine Håndarbeider [ n ] Gros blog [ n ] Strikk innom! [ n ] Strikker [ n ] A little knitting blog! [ f ] [ andre europæiske ] Frau Wimmer Strickt [ d ] Der Kleine Sockhaus [ d ] Wapitis Online Gedanken [ d ] Strickgedanken [ d ] Das kleine Nadelspiel [ d ] Stricktick [ d ] Stricknadel & Co. [ d ] Sockentraum [ d ] Tanjas Wollrausch [ d ] Steffis Strickschrift [ d ] Figinos Welt [ d ] Sinn & Sinnlichkeit [ d ] BaerMichael [ d ] Alternative Knitting [ uk ] All Tangled Up [ uk ] [ asiatiske ] Tricoquelicot [ j ] Pinku Rocks [ j ] Kenko Knits [ j ] Lum403 [ j ] Eva's Knitting Journal[ ch ] Little Purl of the Orient[ ch ] [ australske ] Knittsqueak Witty Knitter KittyBaroque [ nord-amerikanske ]
|