$BlogRSDUrl$>
|
[ 30/10/2003 ] .. Opskrift: Lille lysedug ..
Ikke at det egentlig er noget særligt, men dugen her er sådan set ret sød, og nok et perfekt projekt hvis man vil introduceres til "finere strikning".
Jeg kunne da godt finde på at lave et par stykker i rød her til det kommende julehjem. :o) Jeg har set noget ultrabilligt rødt hæklegarn hos den lokale Røde Kors-butik for nyligt, det koster jo ingenting og gør det lidt mere taknemmeligt, hvis man ikke fatter en brik. *hehe* Slipoveren til Anna hænger lidt - dvs. strikningen gør. Jeg var i stor stil på vej deruda', det går jo hurtigt på tykke pinde, men kom så til delingen af halsen, og nu er jeg stået af. Jeg har sendt en forespørgsel til et amerikansk strikkeforum, om de kan hjælpe mig. I opskriften står: Separate for V-neck Next row (RS) Cont armhole decs, work to 2 sts before cable panel, k2tog, p2, k6, p1, (***THIS is the place in the directions I do not understand!!***) join another ball of yarn and p2, k6, p2, SKP, work to end. Cont in this way to dec 1 st at each neck edge every other row 12 (9,10) times more....etc ...men jeg fatter ikke, hvordan der skal strikkes 3 vr i 2 vr-masker. Snoningsmønsteret er nemlig 2vr, 6r, 2vr, 6r, 2vr, men der i midten ved de 2vr vil de pludselig ha' mig til at strikke 3vr uden at nævne noget om udtagninger eller noget - det virker mærkeligt. Måske er det bare mig, der skal lære at afkode engelske opskrifter lidt bedr,e men nu må jeg se, om jeg kan få lidt hjælp udefra. Jeg håber det, for det kribler i fingrene efter at blive færdig. Opdatering, kl. 15.00: Jeg er blevet enig med en om, at det må være en trykfejl og at de mener 1vr efter at man sætter det nye garn til. :o) Anna er hjemme fra dagpleje i dag, vi tror nok hun har en efterreaktion efter MFR-vaccinationen i fredags samt at hun er ved at få de to øverste hjørnetænder - hun skifter mellem at være superglad som altid og et trist tudefjæs, det hele tiden vil bæææææres... *suk* Det sjove er, at børne-Panodil virker efter 10 minutter, man kan næsten stille uret efter det; det ene øjeblik er hun sååå ked af det, det næste hopper hun glad rundt på Arthur (altså katten). [ 29/10/2003 ] .. Garn og strømper ..
Jeg ville lige vise jer noget lettere kuriøst, men desværre kan det ikke ses på fotoet.
Her er det garn, jeg strikker slipoveren med midtersnoningen til Anna i - det er restegarn, jeg har en 4-5 nøgler - og det meget sjove er, at der på det selvlysende orange prisskilt står...3,00 kr!!! Nøøøj det må være noget gammelt garn! *hihi* Jeg ville lige vise jer noget andet. Da jeg var en 12-14 år (tror jeg nok, jeg husker det ærligt talt ikke præcist) fik jeg en kakaokande og et krus af min mor. Jeg har i nogle år i den mellemliggende periode flere gange været ved at smide dem ud, da de egentlig ikke rigtigt kunne bruges, alt for uhandy...men NU har de fået en funktion, nemlig af den dekorative slags:
Koppen indeholder mine hæklenåle og dominopinde, og kanden indeholder jumperpindene. Man kan ikke rigtigt se det, men der står også en kat bag på kanden, den står og titter op over kanten. Hankene er naturligvis kattehaler. :o) Sidste levende billede...eller sådan noget:
Jeg er begyndt på et nøgle fra en ukendt Opal-kollektion (del af en Abo-pakke, men jeg har ikke haft råd til at købe en hel pakke), og jeg har prøvet at rette farverne til, så de ligner mest muligt på min egen computerskærm. Jeg har dog lige bestemt mig for at rimle den op til op over hælklappen igen, for hvis I ser godt efter, kan I se at der lige er kommet en lysegrå omgang hen over vristen midt i alt det koksgrå. Det blev først tydeligt da jeg begyndte på at strikke rundt om hele strømpen igen, så jeg var lidt i vildrede...men syntes så, jeg lige så godt kunne gøre det, så jeg undgår striben og bare får et langt, koksgråt stykke - ellers bliver det sådan noget, jeg går og ærger mig over bagefter, kender jeg mig ret. *hihi* I øvrigt bliver de ikke strikket med ordinær ribkant, men til gengæld med snoninger - så skal man bare lige huske, at der skal lidt flere masker til. [ 26/10/2003 ] .. Strømpe-/skostørrelser ..
Jeg fandt en tysk hjemmeside her til aften, som jeg hellere må oplyse om - også så jeg selv har linket til senere. :o)
Det drejer sig om Handspinnen.de, som har et skema med praktisk oversigt over hvor lange fødder i de forskellige skostørrelser er i cm - så man ikke skal gå rundt og måle folks fødder hele tiden. ;o) .. Being John Malkovich ..
...er vist en film, man skal se - den kommer i aften på DR2, men da vi skal se NFL og min mor, der er på HK-konference i Kbh. også gerne vil se filmen, optager vi den.
På strikkefronten er jeg så godt som færdig med Annas Bolschebluse i Opal Lollipop farve 1016, men jeg KUNNE ikke lige lade være med at slå op til en slipover med en snoning midt for fra Vogue Knitting on the GO - Toddler Knits:
Jeg strikker den dog endnu en gang i garn fra den store stak rester, min mor kom med for noget tid siden. Den ("tvunget" ud fra omstændighederne) valgte farve er en lys rustrød, garnet er dels uld, dels orlon. [ 25/10/2003 ] .. Færdige yndlingsstrømper ..
Så er jeg færdig med de stribede Murmel-strømper, og de er så flotte at jeg tror, det bliver mine nye yndlingsstrømpe! :o)
En ting, der taler for det, er naturligvis farverne - en anden ting er den ergonomiske tåspids, der bare er helt genial! I skulle unde jer selv den oplevelse med bare et enkelt par strømper. :o) Det er især genialt, når strømperne er stribede, for jeg synes, man har en tendens til at trække striberne skævt pga. fodens asymmetriske form, men med en ergonomiske tå sker der ikke sådan noget. Og hvorfor man lige altid laver tåen i strikkede strømper symmetrisk spids har jeg aldrig forstået, for sådan er tæer jo sjældent. Foto følger nok mandag, det er lidt omstændeligt fordi jeg skal lægge fotos over via den bærbare. [ 24/10/2003 ] .. YDRK! ..
SNE over Midtjylland! Hele 2 måneder (præcist) før jul! Normalt æææææælsker jeg sne, men ikke når jeg SKAL ud at gå i det hver dag, 2x3 km...så er det knap så hyggeligt. *suk* [ 23/10/2003 ] .. Opskrift: Waaaaaaaauw, et par handsker! ..
Hvis I virkeligt vil gå rundt med kunst på hænderne, er her et meget smukt par fingerhandsker.
I morges modtog jeg 3 nøgler Opal-garn samt et sæt bambusstrømpepinde i 2½, så jeg er gået lige så stille i gang med at strikke et par strømper af "mysterie-garn" i koksgrå og lilla toner. Jeg laver ribben 4r, 4vr, og så i spiralstrikning, så må vi se, om det kan holde noget oppe, ellers tror jeg, jeg vil finde på noget med snoninger eller lignende - det hele skal ikke være så *gaab* kedeligt, bare fordi farverne kommer af sig selv med Opal. :o) Forresten har jeg måske et tip, andre kan bruge - måske kender I det, så er det også bare fint: Når jeg slår op til strømper, slår jeg ALLE masker op på 2 pinde (altså som en helt normal opslagning), ikke noget med at prøve at fordele dem på fire strømpepinde med det samme. Jeg synes, det kan være enormt svært at beholde alle pinde i deres masker på den første runde, indtil man har fået strikket i dem, fordi de er så løse, så dette her forhindrer det; jeg strikker så en pind vrang, når hen til den "rigtige" ende, og begynder så herfra at strikke maskerne over på de 4 strømpepinde. Det giver lidt ekstra syning til slut, når der skal hæftes ender, men det synes jeg ikke er noget stort pronblem i fx. Opal-garn, der jo sjældent er helt massivt gennemfarvet og derfor ikke "reklamerer" så meget for den lile ujævnhed i maskerne. [ 22/10/2003 ] .. Genopdagelse: Crystal Palace Yarns - gratis opskrifter ..
Jeg havde helt glemt Crystal Palace Yarns, så jeg var lige ved at få dem dobbelt op i min lille liste over hjemmesider med mange gratis opskrifter.
Så jeg vil lige gøre opmærksom på siden igen med et par eksempler: Denne retstrikkede bluse med skorstenskrave synes jeg er indbydende i al sin enkelthed, også selvom den halsstørrelse har det med at samle alskens spændende ting op i løbet af en lang dag. :o) Tørklæder og sjaler er sagen dette efterår, så dette, der vist vil være begge dele, er vist hurtigt og oplagt at lege med. Disse fingerløse underarmsvarmere (ja, hvad skal man ellers kalde dem?) synes jeg er ret fantastiske...snoningen op ad armen er lige den berømte prik over i'et. Blomster og romantik er vist også sagen, så man kan jo lave sine egne blomster til påmontering. Og så er der denne babytophat, der er nååååååh, så sød - eller er det modellen, der er det? Eller bare begge to... :o) Der er også nogle fæle 80'er-fotos og -opskrifter på siden, men man kan vel altid opdatere opskrifterne...og tilbehøret. ;o) ...og så er der vist også nok for i dag. :o) .. Opskrift: Wave and Shell Shawl ..
Imponerende, så blind man kan være.
Jeg har i flere blogs set, at man var i gang med et "shawl knit-along", men jeg syntes også jeg havde set, at opskriften var en, man skulle købe sig til ved at købe et blad eller en bog eller sådan noget. Men nu, via den nye blog på Interweave Knits ser jeg nu, at man kan få opskriften helt gratis...her: Wave and Shell Shawl. Det er da meget flot, er det ikke!? En julegaveide, måske? Senere vil jeg kaste et blik på hovedsiden, hvor der ligger mange opskrifter - jeg er bare ikke meget for opskrifter uden fotos, derfor har jeg endnu ikke lavet et link til denne side under punktet "opskrifter". .. Ja!! ..
SÅ lykkedes det mig endelig, alle faktorer var på plads, netkablet mellem den bærbare og hubben fungerede, kortlæserens driver fungerede...så nu er der fotos! :o)
Skænk kaffe/te op og læn jer tilbage...hvis I da er interesserede. *S* Først de to UFO'er, der blev færdige under vores UFO-sammenstrikning: UFO nr. 1
Annas mønsterbluse, der blev påbegyndt sidste efterår, heldigvis i en størrelse 1½ år. Jeg ooorkede ikke ærmerne, da der både skulle strikkes mønster og tages ud hele tiden. Efter et rigtigt godt tip i Gavstrikgruppen rimlede jeg det ene ærme, jeg havde fået færdigt, op, og strikkede ærmerne så godt som ensfarvede. Dét gjorde tricket, efter 2-3 aftener var jeg færdig. :o) Heldigvis er garnet lidt tykkere end i originalopskriften, så Anna kan riiiigeligt passe den endnu, selvom hun nærmer sig de 1½ år. Skønt. UFO nr. 2
Den tykke, tykke dominostrikkede vest, som jeg bare sådan generelt sad fast med. Den er strikket af garn, jeg fik i fødselsdagsgave fra Norge i Gavstrikgruppen (Tak!), en flot, flammet (ja, det kalder jeg den altså *hehe*) rød, 100% uld. Jeg fik 3 nøgler og havde regnet med, det var nok til vesten, men da jeg manglede 1½ dominofirkant, slap garnet op! *hulk* Jeg besluttede mig så for at gøre den ekstremt farverig, det er børn jo gode til at bære, så jeg satte mig med alt mit restegarn, også det, der kun var et par meter tilbage af. Så startede jeg ellers forfra, og resultatet er denne klovnevest, som Anna fremviser i næsten helt professionel stil. :o) Så var der Stasias Sjal, vores ret populære sammenstrikningssjal:
Ja, beklager, det her var den eneste måde, jeg kunne komme til at fotografere det de første mange dage efter at det var blevet færdigt! HVER gang Anna så sjalet, skulle hun have det viklet om hovedet i bedste Mamushka-stil! *fnis* Så jeg måtte jo lave et til klumpen, også:
Seneste småkreationer er:
Bluse strikket fra halsen og nedefter til Anna i Opal Murmel, der gik ca. 1½ nøgle Opal til. Da jeg var i tvivl om præcist hvor meget Murmel, der var tilbage (det kan jeg ikke vurdere, når jeg har taget garnet fra nøglets midte) efter Annas bluse, og jeg gerne ville have et par strømper i garnet, slog det mig den ene dag at det da måtte være ret flot sat sammen med sort - som jeg har beskrevet nedenfor. Her er så den første, færdige stribede Murmel, strikket med anatomisk tå.
Efteråret har i høj grad sat ind, og jeg går hver morgen 3 km for at bringe Anna i dagpleje - koooooooooldt! *brrr* Så varme skal der til:
Som beskrevet tidligere, er det (vistnok) uld, og så har jeg strikket er par pinde flaskegrøn chenille ind. For lige at slutte huen af, snoede jeg så en tråd chenille omkring hæklemaskeløkkerne i kanten helt til sidst. Jeg har det med at gå over gevind med spidsen i alfehuerne, og her blev den altså lidt for lang igen *fnis*, så jeg har simpelthen proppet en del af den ned i toppen igen, så nu er der også god afstivning i den. [ 21/10/2003 ] .. Strømpe-scanner ..
Hvor sløv kan man være? Efter at jeg havde skrevet sidste indlæg, kom jeg til at kigge ned til højre for mig, på min nyeste, tro følgesvend - vores scanner - og det gik endelig op for mig, at der snildt kan ligge en størmpe på pladen...så jeg præsenterer hermed, ganske vist i en ikke helt farvetro udgave, starten på den første, omtalte strømpe af ½ Murmel og ½ sort strømpegarn (der er en aaaanelse tykkere end Opal, men det gør intet):
Husk på, at farverne er meget mere "dirrende" i virkeligheden, især i dagslys. .. Så sjatstrikkes der... ..
Hm, ordet er i grunden ikke ret pænt, det bliver jeg mere og mere klar over - men "sjatstrikning" er bare ret betegnende for, at jeg oftest strikker af rester, "sjatter". Lige nu er det en Opal-rest, nemlig fra Murmel, som blev til overs efter Annas oppefra-og-ned-bluse (som lige nu er i vaskemaskinen, efter at hun HAR indviet den i går, med mælk) der bliver sjattet ind i et par stribede strømper. Eftersom jeg pludselig kom i tvivl om, hvorvidt der egentlig var nok til et par strømper til mig, valgte jeg at gøre strømperne stribede, 2 p Murmel, 2 p sort strømpegarn (og hæl og tå i sort, tåen skal være anatomisk formet, det er nemlig raaaart)...og det ser SÅ godt ud, når nu jeg selv skal sige det. :o)
Farverne i Murmel bliver pludselig fremhævet på den feeeeede måde, fordi de nu står på den sorte baggrund. Så hvis der ligefrem skulle blive nok til 2 par strømper til mig, eller stribede håndledsvarmere eller lignende, er det jo bare herligt - jeg er i hvert fald ikke længere ked af, at jeg ikek får et par Murmel-strømper, for det her er meget federe. Nåh ja, SÅ meget skal der naturligvis heller ikke snakkes om noget så "banalt" som et par strømper. :o) Jeg er nu kommet et skridt videre med den bærbare og tilkobling af kortlæser til digitalkameraet, nu mangler jeg bare en driver til kortlæseren. Men endnu en gang må jeg vente, til Brian kommer hjem for det er en "no-name"-kortlæser, og jeg ved ikke hvor driveren skulle befinde sig. Brian har rodet så meget i vores cd'er at jeg har mistet "systemet i rodet", som jeg ellers plejer at ha'. Den opmærksomme læser opdager måske, at der i "færdiiii'"-rubrikken har sneget sig en alfehue ind - frit efter "Hotte Huer". Det går jo hurtigt at strikke sådan en, weekenden blev brugt på (meget) arbejde og så den, og den er kærkommen på disse frostmorgener, vi er begyndt at have os her i landet. Huen er strikket i naturfarvet uld med 2 enkelte striber i flaskegrøn, ældgammel chenille, jeg har liggende, så der er ikke så mange dikkedarer ved den. Jeg er, som tidligere nævnt, så også i gang med at strikke et par vagabondvanter til. Første gang, jeg begiver mig ud i vantestrikning, men det er sådan set nemt nok, især på tykke pinde. :o) [ 18/10/2003 ] .. Nu kommer de nok snart... ..
...billederne. :o)
Jeg har indset, at jeg nok hellere må få hentet de fotos fra digitalkameraet snarest, for ellers ender det med at blive for megte på én gang, når jeg endelig når til at vise dem frem. Men i første omgang må jeg nøjes med at berette, at jeg lige i denne weekend strikker en Hot Hue i naturfarvet uld for at være klar til mandag morgen, hvor jeg igen, efter en dejlig efterårsferie, skal til at gå med Anna hver morgen ved 8.30-9-tiden. Når huen er færdig, skal jeg så have strikket et par fingervanter med ekstra klap omkring fingrene, så jeg kan holde dem varme... :o) Herligt med alle de garnrester fra min mor, det er nemlig også dem, der bliver brugt til dette her. [ 17/10/2003 ] .. Fredagens Fem ..
Friday Five:
1. Name five things in your refrigerator. Mælk (fra mandagstilbudet: 1 l. mælk 3,95!), leverpølse (den gode fra Vollstedt, kolde kartofler, syltede rødbeder og agurk. 2. Name five things in your freezer. Krydderboller, pålæg, kød, skiveskårne agurker (som skal syltes), kirsebær fra Skjoldhøjkollegiets skønne kirsebærtræer. 3. Name five things under your kitchen sink. Støvsugerposer, skuresvampe, lightergas, skurecreme, Brasso. 4. Name five things around your computer. Lakrids, maskemarkører, Palm Vx, maskeholdere, hårklemmer. 5. Name five things in your medicine cabinet. Xylocain, Panodil, plastre med Harry Potter-motiv, håndledsskinner (fra da jeg var plaget af konstant seneskedhindebetændelse (som næsten kommer igen, bare af at skrive ordet *hihi*)), termometre. [ 16/10/2003 ] .. Kortere og kortere... ..
...bliver min liste over auu'er - aktuelle, ufærdige (hvad var det nu, det sidste u stod for? *fnis*). Og det er ting til Anna, der bliver færdige, men det er der måske ikke så meget at sige til, det går jo hurtigere end hvis det var til mig selv. :o)
I går aftes var det hendes lille, gammelrose sjal, der blev færdigt, og i dag var det raglanblusen, strikket fra halsen og ned. Genial opskrift, der skal hæftes fire ender til sidst (fordi jeg optimerede opskrift lidt og samlede 11 m op under ærmet med det samme, i stedet for blot at slå dem op for så at skulle sy dem sammen med de 11 lukkede m fra bullen bagefter)! For at have det nedfældet: * Annas "Stasias sjal" er strikket i Ulricks "Shetland Style", 80% acryl og 20% uld, farve 56 (støvet gammelrosa) - en af de rester, min mor kom med fra en veninde for noget tid siden. * Annas Oppefra-og-ned-raglan er strikekt i Opal Murmel, en skøn ikke-stribende kombination i lilla, sort, pink, grøn og en anelse blåt. Nu vil jeg gå ned og sy et par gamle mohairsweatre om til puder og vente på, at der kommer Roomservice og at vi i morgen endelig får tæppe på i stuen, så det dækker det grimme, mørkegrønne marmorgulv. :o) [ 15/10/2003 ] .. Tag jer sammen... ..
...fristes man til at sige!
Se engang her på e-bay i USA. De mest simple håndstrikkede tørklæder er på auktion med en startpris på $90! Det svarer til næste 600 kr, og den horrible pris er ene og alene fordi de efter sigende er strikket af berømtheder som Jennie Garth ("Beverly Hills 90210"), Ricki Lake (bl.a. med eget talkshow), Eartha Kitt (legendarisk sangerinde), Darryl Hannah (skøn skuespillerinde) osv. Opskrifterne til de enoooormt (spørger man mig) simple tørklæder er samlet i en bog, der hedder Celebrity Scarves book af Abra Edelman, og 100% af salget af dem går til American Foundation for AIDS Research (amfAR), og dét er selvfølgelig en grund til at købe tørklæderne - men også til fx. $250 som tørklædet af Parker Posey lige nu ligger til at blive solgt for, 2 dage før auktionens afslutning? Nej vel? [ 12/10/2003 ] .. Opskrift: På dansk ..
Nu har jeg simpelthen taget konsekvensen, for så omfattende var det heller ikke (som fx. oversættelsen af Bpt, der er lidt på hold i disse dage, fordi den er lidt besværlig og mit arbejde tager meget tid (undskyld, Vivian! *rødmende smil*))....kig i midterste kolonne under "opskrifter"; 2. punkt er min oversatte udgave af opskriften på det diagonalstrikkede tørklæde. Hav tålmodighed, opskriften er lidt stor pga. de to medfølgende fotos.
.. Opal-tørklæde ..
Husker I, at der tidligere har været tale om et tørklæde, der er strikket i trekanter, ud i én køre, på diagonaler? Den opskrift, man omtaler som den originale, er udarbejdet af Karen Baumer.
Man når nu der også er tale om, hvad man kan lave med Opal-garn, så se på følgende blog-indslag (på tysk, men billedet taler for sig selv) - hvor bliver den gule Berries skøn at se på i vinterbilledet på denne måde! Jeg vil dog ikke kunne nænne det, da jeg kun har ét nøgle gult og ét nøgle pink. :o) I denne tyske blog kan man se selvsamme tørklæde strikket i tjaaaah, er det mon Fortissima eller lignende garn? [ 11/10/2003 ] .. Strikkede lamper!? ..
Ok, det er for vildt. Jeg faldt over en blog, jeg havde glemt, men lige da jeg skulle til at skrive om den i min blog, gik Internet Exploder ned, så jeg mistede alt.
For at genfinde siden, googlede jeg efter strikkede lamper, og faldt over nogle ret sjove, og meget inspirerende sider. Et par hamrende skægge, hollandske designere (deres designs er i hvert fald skægge), bruger smeltet plastic og balloner til at lave Huup huup og Knitted Lamp. Allerede i 1964 blev ideen ført ud i livet. Det er jo egentlig indlysende, når man tænker på periodens stil, og film fra dengang. Bruno Munari lavede allerede dengang en lamp, der faktisk meget ligner den, jeg så i bloggen. Hold da op...så fandt jeg faktisk en blog med et foto af lampen, da det ikke var et påfund fra hende, hvis blog jeg så det i først, men en ide fra "Family Circle HomeCrafts". Se selv:
Den kan ses i en noget større udgave her. Bemærk den matchende pude! :o) Now, ain't that a nifty lamp? *fnis* Ja, og afslutningsvis fandt jeg til sidst også den oprindelige blog, der satte det hele igang, Locqueen Knits 2. Tilføjet kl. 14.10: Jeg kommer lige til at tænke på, at vi faktisk efter flytningen her til ikke har fået vores sjove "uro" op - det skægge er nemlig, at det er en laaang, laaaang, uro, købt i Ikea, som i sin form og længde minder utroligt meget om denne lampe. Se selv her: .Rörelse - og ja, nogen elsker den, andre hader den... :o) .. Der kan man bare se... ..
[ 10/10/2003 ] .. Det bliver hår(d)t at afprøve! ..
Jeg går, som mange langhårede sikkert kender det, og diskuterer lidt med mig selv, om jeg skal blive klippet og få kort hår, for det er da noget nemmere at arbejde med osv. På den anden side synes jeg, en enkelt, almindelig fletning (gerne med en masse løse hårtjavser) eller håret sat op med en clips er meget pænt. Efter at have fundet siden her tror jeg liiiiige jeg skal vente med klipningen og se, om jeg måske kan finde en yndlingsfrisure eller to! [ 08/10/2003 ] .. Sikke et navn, og sikke en historie! ..
Når man læser historien om Welcome Mzwakalis drikkepenge (med en lille krølle), må man først tage sig til hovedet, så kommer der et stille smil frem på læberne og så ender man med at sidde med en lille smule fred i hjertet, bare for en kort stund - verden KAN være rar og imødekommende.
På strikkefronten er jeg næsten færdig med det første ærme på Oppefra-og-ned-blusen i Murmel til Anna - den strikker jo nærmest sig selv, også fordi opskriften er så herlig. I dag ankom så 2 nøgler Opal Rose fra Marianne...
...men efter at jeg har set garnet er jeg nødt til at strikke strømper og håndledsvarmere til mig selv af det ene nøgle! Kald mig bare egoistisk, men farverne er så varme, smukke, efterårsagtige, at jeg synes, det ville være lidt synd at strikke noget til Anna, som hun kun kan gå i en enkelt sæson inden hun er vokset ud af det. Et par strømper til mig selv kan jeg have i mange år (og så matcher det en af mine yndlingstrøjer). Det sidste nøgle kan jeg jo sagtens strikke fx. en nissehue til hende af eller lignende. :o) Nåh ja, og sjalet til Anna er jeg gået i gang med - af noget garn fra den enorme sæk rester, jeg fik ved min mor. Garnet er en blød blandingsting (bl.a. uld) i en lækker støvet gammelrosa - måske når jeg at gøre det så stort (inden garnet slipper op), at hun endda kan bruge det i mange år fremover. Frynserne kommer jeg nok til at lave af noget andet garn...eller også skal jeg rimle op, gå et nummer op i pindestørrelse og så satse på, at maskerne ikke er for store (hun ER jo kun knap 1½ år, fingrene er stadig små), så der måske er garn nok til det hele. [ 04/10/2003 ] .. Det var da dejligt! ..
Endelig overgiver Dansk Sprognævn sig og "afliver" det Nye Komma, som de indførte for nogle år siden og som bare aldrig nogensinde tilnærmelsesvist er slået igennem. Nogle enkelte offentlige og halvoffentlige instanser har taget det til sig, men i bl.a. min branche som oversætter har vi ikke kunnet bruge det til noget. Det Nye Komma dur simpelthen ikke til undertekster, hvor man helst skal have linjerne delt op i små bidder. Ser man undertekster med det Ny Komma, fx. er der visse oversættere på DR's Nyheder, der benytter det, så kan man faktisk tabe meningen i sætningen, fordi man for det første forvirres over de "manglende" kommaer og for det andet ikke har lært at læse sætninger baseret på det nye kommasystem.
(...og nej, jeg har ligesom størstedelen af danskerne aldrig lært at sætte komma, hverken det grammatiske eller det nye...) [ 03/10/2003 ] .. Så åbn dog øjnene, pige! :o) ..
Hvorfor er det lige, jeg helt har overset opskriften til denne skønne, strikkede nederdel indtil nu? Måske fordi billedet til opskriften ser sådan her ud? Det er bestemt ikke et foto, der tiltaler mig (ja, undskyld, men hver sin smag, ikke sandt!? *s*), så jeg har overhovedet ikke lagt mærke til nederdelen tidligere, selvom jeg ellers normalt er meget begejstret for Knitty. Men nu tror jeg, den skal lagres i den mentale kasse over Ting, Der Skal Laves En Dag - en mental UFO, måske? :o)
Jeg er næste alt for godt i gang med en lille bluse til Anna i Opal Murmel, strikket fra halsen og ned. Af en eller anden grund har jeg aldrig været helt oppe at danse i stolene over Opals jaquardmønstre og deslige, jeg har aldrig følte den der "Hvilket mønster mon der opstår, når nu jeg liiiige strikker 5 pinde mere?" - måske fordi jeg har set så mange fotos af strikkeprøver, at det ikke rigtigt er nogen overraskelse? Misforstå mig ikke, jeg synes, disse auto-mønstrende strømpegarner er sjove, flotte og dejlige at strikke med og gå med, men det er først nu, hvor jeg prøver at strikke noget større end en strømpe, og så i Murmel, at jeg sidder og nyder det sådan rigtigt. Jeg var slet ikke vild med den grønne farve i Murmel, da jeg blot så garnnøglet ligge, men nu hvor jeg ser den i en sammenhæng, er den bare flot. Murmel-garnet har nogle næsten saftige farver, især er jeg vild med den intense pink, og jeg kan godt forstå, hvis nogle strikkere ikke kan lide dem; de er ret specielle sat sammen. I helheden - denne bredere helhed end et strømpeskaft - synes jeg bare, de er lige i øjet. Men iiih, hvor det da tager sin tid at strikke på p 2½! *hihi* Der er LANG vej rundt, når man strikker rundt og rundt i ene ret over 200-300 masker...men nu, hvor jeg er forbi ærmegabene og bare skal strikke ca. 13 cm lige op, kommer det jo til at være oplagte biltursstrikketøj. I forgårs fik jeg besøg af min mor, der havde en kææææææmpepose garn med, alt sammen rester som hun havde fået ved en veninde, der havde fået det ved en veninde... :o) Havde hun haft en lastbil, havde det næsten set sådan her ud:
Hvis blot jeg kunne få det til at virke med digi-kamera og bærbar (jeg har ikke gjort forsøget endnu, for at være helt ærligt), vil jeg tage et foto af garnet, spredt ud på gulvet. Rester, rester, rester...nogle gange 7½ nøgler af én farve, andre gange 1½ nøgle...alle mulige slags, trendgarn af uld, mohair, hør...et rent slaraffenland. :o) |
[ ældre sludder ]
[ auu'er & ufo'er ] julegaver vises med rødt
Domino-poncho (mig) [ færdiiii' ]
[ 2004 ] [ måske'er og på vej'er ]
Babyborn fanakofte [ opskrifter ]
[ danske online-garnbutikker ]
-----BEGIN KNITTER'S GEEK CODE BLOCK----- Version: 1.1 KCR++ Exp++ SPM++ Bam+ Wood+ Syn Nov Wool++ Cot+ Stash* Scale++>+++ Fin Ent FI Int Aran++ Lace>+ Felt? Flat+ Circ+ ML? Swatch>+ Gauge? KIP@ FO+ WIP+ Blog++ ALTCr ------END KNITTER'S GEEK CODE BLOCK------ [ arkiv ]
|
[ hvem? ]
Jeg er: Bettina Jeg bor i: Sydmidtjylland, Danmark Jeg arbejder som: Freelance oversætter Jeg er desuden: Født i 1971, gift med Brian, mor til Anna ('02) & Emil ('04), med en husholdning, der styres af vores tåbelige Maine Coon-kat, Arthur [ moaaaaar - igen ]
[ links ]
[ ringe og knapper ]
[ blogs, jeg læser ]
[ nordiske blogs] ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Strikkedillen [ dk ] Hjemmelaverier [ dk ] Strik og Sy [ dk ] Hvad har hun nu gang i [ dk ] 2 pinde og 1 snor [ dk ] Strikkeforsker [ dk ] Frk. Lundkvist [ dk ] Mina Masker och Stygn [ s ] Majas Design [ n ] Mariannes Netthus [ n ] Siljas Håndarbeidsblogg [ n ] Den Gode Feens Hobbyside [ n ] Mine Håndarbeider [ n ] Gros blog [ n ] Strikk innom! [ n ] Strikker [ n ] A little knitting blog! [ f ] [ andre europæiske ] Frau Wimmer Strickt [ d ] Der Kleine Sockhaus [ d ] Wapitis Online Gedanken [ d ] Strickgedanken [ d ] Das kleine Nadelspiel [ d ] Stricktick [ d ] Stricknadel & Co. [ d ] Sockentraum [ d ] Tanjas Wollrausch [ d ] Steffis Strickschrift [ d ] Figinos Welt [ d ] Sinn & Sinnlichkeit [ d ] BaerMichael [ d ] Alternative Knitting [ uk ] All Tangled Up [ uk ] [ asiatiske ] Tricoquelicot [ j ] Pinku Rocks [ j ] Kenko Knits [ j ] Lum403 [ j ] Eva's Knitting Journal[ ch ] Little Purl of the Orient[ ch ] [ australske ] Knittsqueak Witty Knitter KittyBaroque [ nord-amerikanske ]
|